Elementært kviksølv bruges i håndværksmæssig og småskala guldminedrift i mange lande. Kviksølv blandes med guldholdige materialer for at danne et kviksølv-guld amalgam, som derefter opvarmes for at fordampe kviksølvet for at opnå guld.
Denne proces er meget farlig og kan føre til alvorlig kviksølveksponering og sundhedsrisici. I nogle jurisdiktioner kan brugen af kviksølv være ulovlig eller begrænset i visse henseender. Minamata-konventionen om kviksølv, en global aftale om at reducere kviksølvforurening, anerkender risiciene ved brug af kviksølv i håndværksmæssig og småskala guldminedrift og opfordrer landene til at reducere og, hvor det er muligt, eliminere brugen af kviksølv i industrien.
Selvom mange minearbejdere bruger kviksølv i håndværksmæssig og småskala guldminedrift, kan guld genvindes sikkert og økonomisk uden brug af kviksølv. Kviksølvfri teknologier er sikrere for minearbejdere, deres familier og lokalsamfund. Kviksølvfri teknologier kan også hjælpe minearbejdere med at sælge deres guld til en højere pris.
Tyngdekraftskoncentrationsmetoder
Panorering af guld
Guldpanorering bruger vand til at adskille tunge guldpartikler fra andre lettere partikler i en mellemstor gryde. I denne proces anbringes sediment eller malm, der menes at indeholde guld, i en bred, buet gryde sammen med vand. Minearbejderen flytter panden i en række bevægelser designet til at fortrænge det lettere sediment. Guldets tæthed holder det i bunden af panden, mens det lettere materiale fortrænges med vandet. Efter en række vellykkede gentagelser afsløres guldet i bunden af gryden, så minearbejderen kan komme sig.
Guldpanorering fungerer bedst, når guldet er groft og godt frigivet. Under de rigtige forhold kan guldvaskning producere højkvalitets koncentrater og endda frigivet guld. Minearbejdere kan derefter anvende guldgenvindingsmetoder såsom direkte smeltning (beskrevet nedenfor), selvom mange panoreringsoperationer indvinder guld direkte.
Guldpanorering tilbyder minearbejdere en billig metode til tyngdekraftkoncentration, men det kræver tid og dygtighed at være effektiv. En af de største ulemper ved guldpanorering er, at minearbejdere skal panorere en lille mængde koncentrat. Derfor udføres guldvaskning ofte efter andre gravitationskoncentrationsmetoder såsom hydraulisk skuring er afsluttet.
Hydraulisk skuring
Sluser bruger vand til at skure malm eller alluvium på en række skrånende platforme. Når vandet skyller sedimentet ned i slusen, synker guldpartikler og fanges af materiale (normalt tæppe), der dækker bunden af slusen. Sluser hælder normalt 5 til 15 grader. Når det bevægende vand strømmer gennem slusen, skaber det mere kraft og forhindrer guldpartiklerne i at synke let. Derfor fanges mest guld i begyndelsen af slusen. Tæppet eller anden indfangningsanordning i bunden af slusen kan fjernes og vaskes med spande for at fjerne det opfangede tætte materiale.
Slusedesign kan øge guldgenvindingen, hvis kraften af vand, der passerer gennem slusen, reduceres. En række rifler kan hjælpe med at bryde vandstrømmen for at øge restitutionen. Zigzag-sluser opnår også dette ved at skabe et fald mellem den første og anden platform, hvilket forstyrrer vandets hastighed, når det strømmer gennem slusen.
Et enklere alternativ til zigzag-slusen er en kombination af to sluseflader. Den første sluseoverflade er skrånende i en større vinkel end den anden sluseoverflade, hvorved hastigheden af vandet reduceres, når det strømmer til den anden sluse, hvilket øger guldgenvindingen.
Sluseporte kan være relativt dyre eller overkommelige, afhængigt af kompleksiteten af deres design. Simple sluseporte kan være en enkelt skrå platform på få fod lang, mens andre kan være meget komplekse.
Det er nødvendigt at have en tilgængelig og stabil vandkilde, for at en sluse kan fungere korrekt. Dette kan opnås gennem rør, tromler, spande eller naturligt strømmende vandmasser. En konstant strøm af vand er bedre end et vandløb drevet af en spand.
Sluseporte er gode til at koncentrere store mængder malme og sedimenter på relativt kort tid, men de producerer normalt ikke koncentrater med et højt guldindhold. De resulterende koncentrater skal normalt gennemgå yderligere koncentrationsmetoder, såsom panorering.
Rystende bord
En shaker er en forhøjet seng, der skråner til den ene side med vandrette kamme langs dens længde. Mineralfoder (knust malm eller sediment) og vand frigives fra den ene ende af lejet. Vandet skyller foderet ned i sengen. Når materialet skylles ned i sengen, fanger specialiserede riller guldet og leder det til et opsamlingssted ved siden af sengen, mens lettere mineraler vaskes væk. Under denne proces rystes lejet konstant af en motor for at agitere materialet og hjælpe med at adskille guldpartiklerne.
Shakers er meget effektive og kan koncentrere store mængder malm på én gang, hvilket giver højkvalitets koncentrater og frigjort guld, men de er også relativt dyre og kræver en vis driftserfaring.
Kemisk udvaskning
Kemisk udvaskning bruger guldets kemiske egenskaber til at udvaske guld fra malme, koncentrater eller tailings. Processen bruges primært i storskala minedrift, men bliver stadig mere almindelig i småskala minedrift på grund af dens høje guldindvinding og lave omkostninger. Den bedste praksis for kemisk udvaskning er en kombination af forkoncentrering og formalingsudvaskning, fordi de producerer minimalt affald, kræver minimal behandlingstid for minearbejdere og giver høj guldgenvinding. For det første udføres koncentration ved hjælp af gravitationsteknikker. Koncentratet formales og udvaskes samtidigt. Når der anvendes kemisk udvaskning, skal minearbejdere håndtere kemikalierne korrekt og sikre, at de bruges og opbevares korrekt for at undgå sundheds- og miljøproblemer.
Cyanid er ofte det foretrukne kemikalie ved udvaskning. Cyanid er meget giftigt og skal bruges med stor forsigtighed. Men i modsætning til kviksølv forbliver cyanid ikke i miljøet. Cyanidudvaskning bør ikke anvendes på tailings, hvor der er kviksølv til stede, fordi der dannes opløselige kviksølv-cyanidkomplekser, som tillader kviksølvet at vandre over store afstande.
